Hej, jeg hedder Simone og er skaber af FRØ-S-LEV

Mennesket bag FRØ-S-LEV – med faglighed og hjerte

Jeg hedder Simone, og jeg står selv midt i det liv, FRØ-S-LEV er skabt til.
Et liv med børn, familie, arbejde, drømme og ansvar – og en hverdag, der nogle gange går så stærkt, at jeg selv kan tænke:

Hov… hvor blev jeg egentlig af i alt det her?

Jeg er gift og mor til to børn på 6 og 5 år, og jeg kender både glæden, kærligheden, kaosset og de dage, hvor jeg har brug for at finde tilbage til mig selv.

Fagligt er jeg sundhedsfagligt uddannet og har blandt andet arbejdet som mellemleder i sundhedsvæsenet. Jeg har videreuddannet mig inden for coaching, mindfulness og konflikthåndtering. Men min tilgang er også formet af livet – af mennesker, relationer og mine egne erfaringer.

Jeg tror ikke på det perfekte liv. Jeg tror på det ægte liv.
På at vi må være både stærke og sårbare, ambitiøse og nærværende – og at vi ikke skal blive til nogen andre, men turde være mere os selv.

Jeg tror, vi alle har et FRØ i os. Noget helt særligt, som er vores eget.
Når vi stopper op og lytter, kan noget SPIRE.
Og når vi giver det plads, kan vi LEVE mere i overensstemmelse med den, vi er. Det er det, FRØ-S-LEV handler om.

Måske mærker du også, at der er noget i dig, der kalder på lidt mere plads?

Så kom med. Lad os sammen være nysgerrige på, hvad der ligger i dit frø – og hvad der kan spire, når du giver det næring.

Jeg glæder mig til at møde dig.

__________________________________________________________

Jeg har en sundhedsfaglig uddannelse og har gennem hele mit arbejdsliv haft mennesket i centrum. Jeg har blandt andet været mellemleder i sundhedsvæsenet og har løbende videreuddannet mig inden for bl.a. coaching, mindfulness og konflikthåndtering. Min faglige baggrund betyder meget for mig, men det gør min livserfaring også. For jeg tror på, at det er mødet mellem faglighed og det levede liv, der skaber den gode udvikling.

Jeg har altid været dybt fascineret af mennesker og vores forunderlige væsen. Af vores historier, mønstre, relationer, drømme og potentiale – og af den indre visdom, vi hver især bærer med os.

Jeg er gift og mor til to skønne børn på 6 og 5 år. Min familie er min hjertekerne, og jeg elsker det liv, vi skaber sammen – med alt hvad det indebærer af kærlighed, grin, travlhed, nærvær og en god portion kaos. Jeg er desuden aktiv i Viby F Gymnastik, hvor jeg både er instruktør og bestyrelsesmedlem. Jeg holder meget af fællesskabet, bevægelsen og det at være en del af noget, hvor mennesker mødes, udvikler sig og løfter sammen.

Jeg tror ikke på, at vi skal passe ind i én bestemt kasse. Vi må gerne være både stærke og sårbare, ambitiøse og nærværende, drømmende og jordbundne. For mig hænger det hele sammen – krop, sind, relationer, familie, arbejdsliv, drømme og hverdagsliv Det er også her, FRØ-S-LEV er vokset ud fra. Jeg tror på, at vi alle har et FRØ i os. Noget helt særligt, som er vores eget – vores værdier, drømme, behov, styrker og potentiale. Nogle gange har det brug for ro. Nogle gange for mod. Og nogle gange for lidt næring og opmærksomhed.

Når vi begynder at lytte til os selv, kan vi SPIRE. Og når vi tør leve mere i overensstemmelse med den, vi er, kan vi LEVE med mere nærvær, balance og mening. Det er det, jeg brænder for at hjælpe mennesker med.

Faglige kvalifikationer

Sundhedsfaglige baggrund, tidligere mellemleder, erfaring og uddannelser inden for coaching, mindfulness og personlig udvikling.

Mit liv

Familie, fællesskab, bevægelse og alt det, der gør livet levende for mig.

Min tilgang

Jeg arbejder med mindfulness, coaching, nærvær og personlig udvikling.

Mission – FRØ → SPIRE → LEVE

Min tilgang til personlig udvikling – fra at finde dit FRØ til at skabe et liv, der føles som dit.

Mød din instruktør/coach

Baggrund, certifikater, træning mm.

Certifikater

All in heart buisness – Life Mastery Academy

Coatching og konflikthåndtering

Ledelses kurser

TR-uddannelse

Specialer

Seludvikling

Stress

Identitet

selvværd

Udbrændthed

Balance

Nærvær

Medlemskaber

Life Mastery Academy

Erfaringstidslinje

2013/17

Udannet indenfor sundhedsvæsnet

2021

Selstændig

2023

TR-udannelsen &
Udannelse i coatching og konflikthåndtering

2024

Overbioanalytiker på SUH

2026/27

Udannelse hos Life Mastery Academy.
Mindfulness instruktør

Uddannelse 2026-2027

Under uddannelse hos Sussanne Wexø
– Life Mastery Academy

Det kommende år 2026/27 bliver et spændende og lærerigt år, hvor jeg videreuddanner mig inden for flere forskellige områder af personlig udvikling, coaching, mindfulness, terapeutisk arbejde og spirituel udvikling.

Gennem uddannelserne kommer jeg blandt andet til at fordybe mig i NLP, positiv psykologi, coaching, kognitive udviklingsprocesser, energiarbejde, body-mind-bevidsthed, spejl- og skyggearbejde samt mindfulness.

For mig er det vigtigt hele tiden at udvikle mig – både personligt og fagligt. Derfor har jeg valgt at samle disse fem uddannelser, som tilsammen giver mig mulighed for at undersøge menneskelig udvikling fra flere forskellige perspektiver.

Det kommende år bliver således en vigtig del af min egen rejse, hvor jeg lærer, udforsker og udvikler de redskaber, jeg fremover ønsker at bringe med ind i mit arbejde med mennesker.

Jeg glæder mig til at dele rejsen og den læring, der følger med.

Mindfuldness instruktør

November – december 2026

Gennem mindfulness får du konkrete redskaber til at skabe mere ro, nærvær og balance i hverdagen.

Du bliver guidet i enkle øvelser med åndedræt, kropsbevidsthed, sanser og mental træning, som du kan bruge både under vores sessioner og på egen hånd.

Du får mulighed for at stoppe op, mærke dig selv, skabe mere bevidsthed og finde små pauser i en travl hverdag – så mindfulness bliver noget, du kan tage med dig videre i dit liv.

Master Coachuddannelse

August – oktober 2027

Spirituel Mentor Uddannelse

Januar – marts 2027

Master Training Udannelsen

April – juni 2027

Terapeutisk Mirror Facilitator

Oktober – december 2027